» Startside    Det skrev jeg    Ældre indlæg og kommentarer » her    Mine YouTube film her   
     


Du kan få besked når siden bliver
opdateret her:
rss




Per Jensen Jeg mener, at samfundet skal skabe rammerne for det gode liv. Men det er os selv, der definerer, hvordan vi ønsker vores tilværelse – ikke staten.

Alle mennesker skal behandles ens uanset etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religiøs eller politisk overbevisning.

Jeg mener vi skal se samfundet i et helhedsperspektiv. Vi skal ikke kun tænke på særinteresser, men forsøge at se samfundet i en større sammenhæng. Vi skal ikke være bange for forandring. Vi kan altid gøre tingene endnu bedre end de er - og at vi skal blive ved med at arbejde for at få et endnu bedre samfund.

Mine indlæg på denne side kan kommenteres » her





cthoki - I mellem verdenen og dimensionerne



Df nyt




p77



Danmarks løver








  14.juli.10

Mennesker før bygninger

Der har i den senere tid været en del debat om Kommunens salg af biblioteket i Hundested og en privat bygherres efterfølgende planer om bygningen af en Superbrugs og Fakta. Protesterne går hovedsagelig på ønskerne om at bevare Lerches gård og modstanden mod overherredømmet fra politikerene i Frederiksværk. Det var måske på sin plads at få nogle fakta på plads inden debatten kommer endnu længere væk fra virkeligheden.

Det hele går faktisk tilbage til kommunesammenlægningen. Her besluttede det daværende sammenlægningsudvalg at alle kommunens bygninger skulle i spil, så politikerne ad den vej kunne finde ud af hvilke bygninger der var behov for i den nye sammenlagte kommune. F.eks giver det jo sig selv at der ville blive en del bygninger i overskud når de forskellige administrationer nu kun skulle være en i stedet for to kommuner.

Salget af disse bygninger skulle være med til at betale en del af de omkostninger der var ved kommunesammenlægningen. Det viste sig dog hurtigt at sammenlægningen blev langt dyrere end nogen havde forestillet sig og med den efterfølgende økonomiske verdenskrise blev det endnu værre. Derfor var det bydende nødvendigt at få solgt alt hvad der ikke skulle bruges i det kommunale.

Planlægningen af salget af biblioteket blev allerede foretaget og behandlet i det forrige byråd. Bygningen var til salg meget længe og jeg syntes det var heldigt, der meldte sig en køber. Hvis byrådet skulle beslutte hvad en evt. køber skulle placere på grunden var den aldrig blevet solgt.

Lad mig lige, for at komme bemærkningen om at det er Frederiksværk politikerne, der betsemmer det hele - lige anføre at i det tidligere Teknik og Miljøudvalg, hvor alle sager om bygninger, lokalplaner osv. starter - inden de går til byrådet, var ikke mindre end 5 af 7 politikere valgt i Hundested. Jeg var en af de 2 valgt i Frederiksværk. I det nye udvalg er de 6 af 7 valgt i Hundested. I byrådet er 9 af 21 politikere fra Hundested så dette tilbageviser på alle måder den offerrolle som nogen i Hundested gerne vil have borgerne til at tro på.

De politikere jeg kender arbejder alle for Halsnæs kommune og ikke den ene eller anden by i kommunen og det vil jeg opfordre de få utilfredse borgere i Hundested til også at gøre. Så kan vi komme videre uden den konstante mistro til hinanden.

Sidst men ikke mindst så syntes jeg ikke, at debattørerne på noget tidspunkt, forholder sig til hvem der skal lægge ryg til yderligere besparelser hvis kommunen skulle bevare disse bygninger. Det er mange millioner som kommunen ikke har og derfor skal der skæres andre steder. Så inden i lufter jeres harme over nogle mursten så kom med forslag om det er vores ældre medborgere, der skal spares på eller skolerne og de unge eller måske vejene som i forvejen er fyldt med huller?
Alle vil jo gerne have at alt bliver så godt som muligt både når det gælder bygninger som mennesker, men for mig kommer vores svageste før vores bygninger.




 
 
post@perjensen.dk
» Startside    Det skrev jeg    Ældre indlæg og kommentarer » her    Mine YouTube film her