Patientklagenævnet

Spyt ikke på fortovet




Historien om Joan
Joan døde den 24 maj 1999 Hun blev 47 år. Joan døde formentlig af en blodprop i hjertet, inkompetence af lægerne på Sygehuset er årsagen til det aldrig bliver opklaret.
Joan var syg den sidste måneds tid før hun døde, men hendes læge fandt ved 3 besøg ikke andet galt end mavekatar på trods af smerter i brystet og ud i venstre arm.
Den 24 maj om morgenen, stod Joan op ved 5 tiden fordi hun havde smerter, som så ofte før i den foregående måned. Smerter der kunne forveksles med mavekatar og som vi jo desværre troede på da hendes læge havde stillet denne diagnose.
Jeg hentede en glas mælk til hende som hun drak halvdelen af. Pludselig som hun sad der i stolen kastede hun op og faldt forover. Herefter gik det stærkt, jeg fik tilkaldt Falck, men Joan var allerede død.

Patientklagenævnet

Kære Per Jensen.
Jeg skriver til dig for at beklage på afdelingens vegne, at den bestilte obduktion af din hustru ikke har fundet sted......


Denne del er for så vidt en bagatel i forhold til den langt alvorligere klage over hendes praktiserende læge, men skal med for fuldstændigheden skyld.

På sygehuset oplyste vagthavende læge mig, efter vi havde talt om hvad Joan måske kunne have fejlet, at medvirkende årsag til Joans død kunne være fejldiagnose fra hendes praktiserende læge. Hun var siden 6/4-99 blevet behandlet flere gange for mavekatar selv om hun havde oplyst symptomer, der burde give anledning til en hjerte undersøgelse, dette især under iagttagelse af at hun ca. et år før havde haft en blodprop i benet, som lægen ikke fandt nødvendig at behandle samt hun efter vores søns død for 5 år siden var under medicinsk behandling for alt for højt blodtryk.

Vi aftalte obduktion for at finde ud af hvad der var sket.
Jeg kørte hjemad, helt alene denne søndag morgen. Ingen havde, bortset fra Falckfolkene, der mødte mig på P-pladsen spurgt mig om jeg havde brug for hjælp.
Jeg måtte nu køre den tunge vej alene til Joans mor, for at fortælle hende at hendes datter var død.

Jeg ventede længe på obduktionsrapporten, der aldrig kom. Tre gange i den efterfølgende måned ringede jeg til hospitalet og hver gang fik jeg besked om at den var lige på trapperne.
Og så kom brevet....

Kære Per Jensen.
Jeg skriver til dig for at beklage på afdelingens vegne, at den bestilte obduktion af din hustru ikke har fundet sted......


Jeg blev meget vred og ked af det. Forstod det ikke, men skrev så tilbage og forlangte aktindsigt.
Jeg mente at jeg havde krav på aktindsigt inden for 10 dage men blev meget klogere.
Først da jeg lagde brevet på Internettet og andre læger havde set det reagerede overlægen på sygehuset.
Samtidig klagede jeg til Patientklagenævnet over hele sagsgangen, men de ville kun tage sig af spørgsmålet om den manglende aktindsigt. Og her blev sygehuset frikendt da loven ikke gælder pårørendes ret til aktindsigt inden for 10 dage.

Jeg klagede til sundhedsstyrelsen og hvem jeg ellers kunne komme i tanke om, men ingen reagerede. Først da ombudsmanden et helt år efter kontaktede sundhedsstyrelsen kom der en reaktion fra sundhedsstyrelsen...


 



Drkilare
Drkilare



drkilare
Den praktiserende læge

Min hustru henvendte sig til lægen ved alle 3 besøg, med smerter i brystet og ud i venstre arm...

Jeg sendte en klage til Patientklagenævnet. Min viden om nævnet og om hvorledes man klagede var praktisk taget meget lille, men jeg forventede at nævnet var en institution oprettet for at beskytte patienterne og deres rettigheder. Det skulle vise sig at jeg tog alvorligt fejl.

Jeg skrev b. la. i min henvendelse: På baggrund af de hændelser der fandt sted ved min hustru, Joan Jensen, Død, den 24.05.1999 klager jeg hermed over: * læge * for grov uagtsomhed ved at have stillet en fejlagtig diagnose ved besøg i konsultationen den 8/4 -99,13/4 -99 og 5/5 -99. og dermed undladt at give hende den behandling og undersøgelse, der kunne have redet hendes liv.

Min hustru henvendte sig til lægen ved alle 3 besøg, med smerter i brystet og ud i venstre arm samt forøgede smerter ved let overanstrengelse.

På trods af at alle 3 symptomer peger på problemer med hjertet stillede * læge * diagnosen "akut mavekatar", og havde ikke mistanke om hjertelidelse selv om, efter hvad jeg har fået oplyst, at smerter fra brystet og ud i venstre arm ikke forekommer ved mavekatar.

Min hustru blev henvist til en mave specialist, men der var det først muligt at få en tid i juni måned. Under alle omstændigheder burde han i de tilfælde hvor der kan være tale om flere diagnoser behandle for den mest alvorlige og livstruende først.

Herudover har min hustru gået til behandling for alt for højt blodtryk siden vores eneste søn på 15 år døde for 5i,4 år siden og fået hjertemedicin herfor i alle årene. De sidste 2 år hos * læge *. Endvidere har min hustru i de sidste 2 år gået til behandling hos hudlæge for nikkeleksem og allergi opstået efter en arbejdsskade, hvor hun var under medicinsk behandling.

I journalen skriver lægen, efter han har fået oplyst om dødsfaldet:
"Jeg kan oplyse, at der ikke herfra har været mistanke på hjertelidelse, Men set i bakspejlet kan man da godt overveje, om de mavesymptomer, pt. havde evt., kunne have været udtryk for en hjertesygdom." - En efter min opfattelse klar indrømmelse fra lægen, at han har stillet og behandlet efter en forkert diagnose.

Ikke en men tre gange, har lægen stillet en forkert diagnose. , på trods af at diagnosen med hjerteproblemer ikke burde være vanskelig at se, foruden han var vidende om at min hustru havde mistet sin søn, med efterfølgende psykiske og fysiske problemer, der alle slider hårdt på hjertet samt forhøjet blodtryk og allergi samt eksem.

Jeg er af den opfattelse, at der er en direkte linie mellem min hustrus symptomer omhandlende dage og hendes død og * læge * derfor har handlet groft uagtsomt.

Patientklagenævnet har forstået det således....

Kort tid efter modtog jeg et brev fra Patientklagenævnet hvor de b. la skrev:

"Patientklagenævnet har forstået det således, at de ønsker at klage over følgende:
At * læge * ved konsultationerne den 6. og 13. april samt den 5. maj 1999vurderede, at årsagen til Joan Jensens symptomer var akut mavekatar."

Jeg studsede en del over denne formulering, men slog mig til tåls med, at nævnet nok bedst kunne vurderer hvilken formulering, der var den bedste for at få sagen belyst fra alle vinkler og jeg troede at uanset formuleringen stod der jo højt og tydeligt hvad jeg klagede over i min oprindelige klage. Set i bakspejlet har jeg måtte konstatere at jeg tog alvorligt fejl. Formuleringen fra Nævnet var bevist sløret og omformuleret således at man kunne frikende lægen ved kun at undersøge om Joan havde symptomer på mavekatar. At mavekatar og hjertelidelse har enslydende symptomer kunne man så her springe let og elegant hen over. At hun havde typiske tegn på hjerteproblemer som smerte ud i venstre arm og i gennem længere tid haft forhøjet blodtryk behøvede man ikke at tage sig da hun også kunne have mavekatar og det ville så være nok til at lægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis?
Patientklagenævnets Forslag til afgørelse

Kort tid efter modtog jeg så Patientklagenævnets Forslag til afgørelse der i uddrag var som følger:

Praktiserende læge * læge * har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af Joan Jensen i perioden fra den 6. april til den 5. maj 1999 i sin praksis.

Joan Jensen kontaktede den 6. april 1999 praktiserende læge * læge * telefonisk, idet hun havde haft tiltagende smerter i maven gennem nogle dage. Der blev aftalt tid i konsultationen senere samme dag, hvor læge * læge * undersøgte Joan Jensen og ordinerede medicin mod mavekatar.

Den 13. april 1999 kontaktede Joan Jensen igen læge * læge *, idet hun mente, at hun var overfølsom overfor den medicin, lægen havde ordineret den 6. april 1999. Fortsatte gener i ma­ven var årsagen til, at Joan Jensen den 5. maj 1999 henvendte sig i konsultationen hos læge * læge *.

Den 24. maj 1999 fik Joan Jensen ondt i brystet, da hun stod op, og kort efter afgik hun ved døden på grund af hjertestop.

Der er klaget over, at læge * læge * ved konsultationerne den 6. og 13. april samt den 5. maj 1999 vurderede, at årsagen til Joan Jensens symptomer var akut mavekatar.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge * læge * for hans vurdering af Joan Jensens symptomer.

For så vidt angår konsultationerne den 6. april 1999, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at Joan Jensen angav, at hun selv mente, at hun havde pådraget sig en akut mavekatar. Hun oplyste læge * læge * om, at hun et par år tidligere havde fået syreneutraliserende medicin (Nizax). Ved henvendelsen oplyste hun, at hun havde smerter i øverste del af maven udstrålende mod venstre arm, og at hun havde halsbrand og sure opstød. Læge * læge * undersøgte Joan Larsen og fandt, at hun var meget øm i øverste del af maven, men ellers upåvir­ket. Læge * læge * ordinerede syreneutraliserende medicin (kapsel Nizax 300 mg), som Joan Jensen skulle tage om aftenen.

For så vidt angår telefonkonsultationen den 13. april 1999, har nævnet lagt vægt på, at Joan Jen­sen ifølge journalen fandt, at hun havde haft gavn af medicinen, men at hun mente, at hun ikke kunne tåle den, idet hun havde kløe og hævelse af læberne og omkring øjnene. Læge * læge * anbefalede Joan Jensen at afbryde behandlingen med Nizax og ordinerede i stedet et andet syreneutraliserende præparat (tablet Lanzo 30 mg).

Nævnet har, for så vidt angår konsultationen den 5. maj 1999, lagt vægt på, at Joan Jensen ifølge journalen oplyste, at hun generelt havde fået det bedre, idet hun ikke længere havde mavesmer­ter, men at hun stadig havde svien bagved brystbenet og op i halsen, samt at hun havde haft fe­ber, diare og opkastning. På denne baggrund valgte læge * læge * at henvise Joan Jensen til speciallæge i intern medicin.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at læge * læge * ifølge journalen den 16. juli 1999 hav­de telefonisk kontakt med Joan Jensens mand, og herefter i journalen har anført, at Joan Jensens mavesymptomer set i bakspejlet kunne have været udtryk for en hjertesygdom, men at han ikke havde haft mistanke herom.

Patientklagenævnet finder, at læge * læge * ved konsultationerne den 6. og 13. april samt den 5. maj 1999 ikke havde anledning til at tolke Joan Jensens symptomer som tegn på en hjertelidelse, idet han ved sine undersøgelser ikke havde fundet dårlig hudkulør, åndenød eller smerter bag brystbenet. Det er nævnets opfattelse, at lægen relevant tolkede Joan Jensens symptomer som tegn på sygdom i mavesækken og nederste del af spiserøret.







drkilare
Eksperter





Trust mee





Doctor bad





Dårelig læge
Der var alligevel noget der nagede mig....

Som det tydeligt fremgår har Patientklagenævnet fået vendt og drejet hele sagen, som jeg skrev tidligere, til kun at handle om mavekatar. Og på den baggrund skal lægen jo frikendes. Jeg blev nu alligevel lettet over deres forslag idet jeg så kunne få fred i sjælen og få fjernet den mistanke jeg havde til lægen.

Men efter nogle dage og efter at have læst papirerne mange gange var der alligevel noget der nagede mig, noget der ikke stemte. Hvorfor denne overdrevne ros af lægens handlinger i konsulentens svar? Efterfølgende fandt jeg også flere unøjagtigheder og direkte usandheder.

jeg læser ingen steder i journalen, hvorvidt der er observeret dårlig hudkulør, åndenød eller smerter bag brystbenet..

Jeg skrev til Patientklagenævnet at jeg ikke kunne godtage deres forslag til afgørelse og i min begrundelse anførte jeg b. la.

Jeg vil her gennemgå nævnets sagkyndiges udtalelse punkt for punkt, da jeg finder at den indeholder mange subjektive vurderinger, hvilket nævnet tilsyneladende ikke har været opmærksom på.

For det første kan det undre mig, at en sagkyndig konsulent i Almen Medicin "finder det indsamlede materiale er tilstrækkeligt til at belyse sagen". Min hustru konsultere sin læge 6. April 1999 vedrørende mavesmerter. Min hustru er i den kommende måned i løbende kontakt med lægen vedrørende tiltagende smerter. Den 5. Maj 1999 er sidste gang min hustru konsulterer sin læge. Den 24. Maj 1999 afgår min hustru ved døden, efter fra morgenstunden at have haft ondt i brystet. I øvrigt de samme smerter, som hun overfor mig havde klaget over i hele forløbet.

Sagkyndig konsulent i Almen Medicin finder således ikke grundlag, for at indhente oplysninger i perioden 5. Maj 1999 til 24. Maj 1999. Sagkyndig konsulent i Almen Medicin har på ingen måde søgt resultatet af en eventuel obduktion, eller en udtalelse fra sagkyndig i dødsårsager, eksempelvis en patolog.

Sagkyndig konsulent i Almen Medicin, mener at "praktiserende læge * læge * har levet op til den almindelige anerkendte faglige standard,...", hvilket konkluderes udefra den sagkyndige konsulent i Almen Medicin, egen begrundelse. Hvilken jeg finder subjektiv, modsat den beskrivelse af hændelsesforløbet der foreligger fra Embedslægeinstitutionen Frederiksborg Amt.

I begrundelsen fra sagkyndig konsulent i Almen Medicin nævnes det at min hustru: "... var i telefonisk kontakt med * læge *, fordi hun mente, hun havde akut mavekatar". Videre står der, at hun samme dag var til konsultation hos lægen. Lægen skriver ifølge sagkyndig konsulent i Almen Medicin, i sin journal: "...at Joan Jensen ikke var alment påvirket, det vil sige, der var ikke andre symptomer end ømhed i epigastriet. Der var altså ikke symptomer tydende på sygdom ved hjertet, så som dårlig hudkulør, åndenød eller smerter bag brystbenet".

Ved min egen gennemgang af journaludskriften finder jeg at sammenfatningen af denne konsultation, fra sagkyndig konsulent i Almen Medicin vurderes både mangelfuldt og subjektivt.

For det første udelades fuldstændig journalens første sætning vedrørende konsultationen den 06-04-99: "Nogle dage tiltagende ondt i epigastrien men også udstrålende mod venstre arm.". For det andet nedtones det, at min hustru er ".. . meget øm i epistragiet.", med : ". . . ømhed i epistragiet". Endelig læser jeg ingen steder i journalen, hvorvidt der er observeret dårlig hudkulør, åndenød eller smerter bag brystbenet. Denne sidste konklusion kan jeg udelukkende tillægge sagkyndig konsulent i Almen Medicin.

Ved den efterfølgende konsultation den 13. April 1999 står i journalen, at læse: "Gavn af Nizax - men nu hævelse af læber og omkring øjne + kløe. Pt. overbevist om, at det er udløst af tabl.".

I min opfattelse af sproget, er der en væsentlig forskel på "Gavn" og "God virkning". Sidstnævnte har en langt mere positiv klang en det første. I spørgsmålet om hvorvidt min hustru er overfølsom, er sagkyndig konsulent i Almen Medicin enig med såvel min hustru som hendes læge. Men sagkyndig konsulent i Almen Medicin stiller ikke spørgsmålstegn ved denne overfølsomhed. Der spørges ikke til, om det eventuelt kunne skyldes fejlmedicinering.

Ved konsultationen den 5. Maj 1999 står der i journalen, at læse: "Generelt fået det bedre, men stadig mavesymptomer med forværring ved let anstrengelse. Svien retrosternalt med svien helt op i halsen, men ikke mavesmerter.".

Om dette skriver sagkyndig konsulent i Almen Medicin: "Ved konsultationen den 05.05.1999 er det anført, at Joan Jensen havde det bedre, men fortsat havde symptomer med svien, ikke smerter bagved brystbenet (retrosternalt), og op i halsen, samtidig havde der været feber, diarré og opkastning.".

Sagkyndig konsulent i Almen Medicin hæfter sig overhovedet ikke ved, at min hustru har:
mavesymptomer med forværring ved let anstrengelse... .". Efter at min hustru gennem en måned, havde haft svære problemer med svien og halsbrand, gøres stadig intet, I journalen står: "Svien retrosternalt...". Sagkyndig konsulent i Almen Medicin gør særskilt opmærksom på, at der er tale om svien og ikke smerte retrosternalt.

Jeg må spørge hvorfor denne nedtoning af svien til smerte er så vigtig? Jeg har svært ved, at skelne mellem svie og smerte, I min sprogopfattelse er det blot en gradbøjning af det samme. Og desuden ved jeg, at mennesket er stand til, at vænne sig til smerte. Og skulle det derfor ikke være sandsynligt, at min hustru således naturligt har nedtonet tilstanden? Og er det ikke lægens ansvar, at være opmærksom på dette faktum? Det er i hvert fald spørgsmål, sagkyndig konsulent i Almen Medicin overhovedet ikke tager op, som mulige problemstillinger.

Sagkyndig konsulent i Almen Medicin slutter således sin vurdering: "Der har således ikke i de telefoniske kontakter og konsultationer der har været hos * læge *, i perioden 06.04.1999 - 05.05.1999, været symptomer der tydede på hjertelidelse.

Derimod har det været lægeligt korrekt, at tolke de oplyste symptomer, som kommende far mavesækken og den nederste del af spiserøret.".

Men jeg læser ingen steder i journalen, at der er symptomer i mavesækken. Tværtimod læser jeg ved den første konsultation den 06-04-99: "Intet peritonealt...". Den 05-05-99 læser jeg i journalen: ".. men ikke mavesmerter".

Jeg har selv søgt oplysninger hos NetDoktor, under emnet "Halsbrand, sure opstød, mavesyre-reflux og spiserørs-katar". Emnet er belyst af Læge Torben Nathan og Overlæge Professor dr.med. Ove Schaffalitzky de Muckadell. I deres beskrivelse af hvorledes diagnosen stilles for mavesyre-reflux og spiserørs-katar, understreges det at "symptomerne ved mavesyre-reflux kan forveksles med mavesår, hjertesmerter (angina pectoris) ". Og videre en række andre sygdomme. Og de slutter: "Undertiden er det derfor nødvendigt at undersøge for disse tilstande.". Endvidere har jeg siden min hustrus død, ved indtil flere lejligheder spurgt andre læger hvad deres reaktion ville have været. De har sammenfattende sagt, at deres opmærksomhed ville have været vakt allerede efter første konsultation. Men at der nok ville have været forsøgt med syreneutraliserende medicin til at begynde med. Men ingen af de læger jeg selv efterfølgende har talt med, ville lade en hel måned gå med de samme symptomer, uden at foretage undersøgelse af hjertet.

Jeg forkastede patientklagenævnets forslag til afgørelse.

Jeg forkaster til fulde patientklagenævnets forslag til afgørelse.
Jeg forlanger en grundigere og langt mere saglig vurdering af forløbet

Som svar på min forkastelsen fik jeg et brev fra Nævnet skrevet i en form for vrede og irritation, over at jeg ikke accepterer sagsbehandlerens vurdering. Jeg finder det dybt beklageligt, at sagsbehandleren sender mig et brev, hvori han gør opmærksom på hvorledes Patientklagenævnet arbejder. Da jeg ikke fandt, at den digteriske, forvanskede og mangelfulde vurdering fra den sagkyndige konsulent, må ligge til grund for afgørelsen klagede jeg nu til sundhedsstyrelsen, der dog bare sendte brevet videre til direktøren for Patientklagenævnet

Jeg er ked af, at det er Deres opfattelse, at Patientklagenævnet ikke giver Dem en retfærdig sagsgang


Denne svarede at han var ked af, at det er min opfattelse, at Patientklagenævnet ikke giver mig en retfærdig sagsgang. Det var hans opfattelse, at sagsbehandlingen i Patientklagenævnet foregår på et sagligt grundlag og varetages af dygtige medarbejdere, herunder et særdeles kompetent korps af sagkyndige konsulenter.
Han gik overhovedet ikke ind i sagen og så på de enkelte klagepunkter jeg have fremført eller forsøgte at modbevise mine synspunkter. Men af det lærte jeg så, at det intet nytter at klage til nævnets øverste myndighed og chef.


Kort tid efter modtager jeg et nyt brev fra patientklagenævnet. Denne gang er det sagens afgørelse.

Afgørelsen er et kopi af nævnets forslag, selv nævnets stavefejl er med..

Afgørelsen er et kopi af nævnets forslag, selv nævnets stavefejl, hvor man i forslaget har omdøbt min kone til at hedde Larsen er med i afgørelsen.
På intet tidspunkt har man svaret på min indsigelse og de deraf rejste spørgsmål man har ensidigt tilgodeset behandleres og andre sundhedspersoners interesser og alene lagt udtalelser fra andre læger til grund for afgørelsen, mens alle udtalelser fra mig ignoreres. Hvad værre er. Nævnet har indhentet nye udtagelser fra en anden lægelig konsulent uden at partshøre mig eller i det hele taget orienterer mig om hans udtagelse inden nævnet traf deres afgørelse.
Dette er klart lovstridig og mod god forvaltningsskik, hvilket nævnet også bliver belært om senere af folketingets ombudsmand.
Patientklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til en ankeinstans og sagen burde herfor være slut her. Men jeg var så vred over nævnets behandling af mig som ikke kunne gøres bedre i en bananrepublik, at jeg skrev en afsluttende brev til Nævnets direktør med kopi til sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Carsten Koch. Her i skrev jeg b.la.

Jeg påpegede at der flere steder var direkte fejlcitering og udeladelser af det foreliggende journalmateriale...


Jeg var dybt rystet over det grundlag, hvorpå Patientklagenævnet har truffet afgørelse i min Klagesag. Det var min klare opfattelse, at da jeg fuldt ud forkaster Patientklagenævnets forslag til afgørelse, må nævnet komme med et nyt forslag. I min forkastelse af forslaget, gennemgik jeg grundigt den sagkyndige konsulents redegørelse for forløbet. Jeg påpegede at der flere steder var direkte fejlcitering af det foreliggende journalmateriale. Samt at der anvendtes et sprog der i positive vendinger omtalte den indklagede sundhedspersons diagnosticering, frem for blot at holde sig objektivt til det. Og endelig mente jeg, at den sagkyndige konsulent havde udeladt vigtige elementer i journalen.

Desuden ønskede jeg sagen forelagt en konsulent med en anden uddannelsesmæssig baggrund, end den indklagede sundhedsperson.

Patientklagenævnet har på ingen måde søgt at opfylde dette. Man har i stedet blot ladet en ny sagkyndig konsulent i almen medicin gennemgå journalmaterialet. Denne skriver i store træk det samme som den første, og hans vurdering falder på et ligeså subjektivt grundlag som den første. Han inddrager endda i sin vurdering at jeg ikke var tilstede ved konsultationerne. For det første finder jeg det ikke relevant for vurderingen, for det andet ved jeg ikke hvor lægen har den oplysning fra da det ikke fremgår af journalen, om jeg var tilstede, ved konsultationerne, kan jeg kun tolke det som, at den sagkyndige har været i kontakt med den indklagede sundhedsperson.

Patientklagenævnets afgørelse er i store træk, en genudskrivning af deres forslag til afgørelse. Endda deres stavefejl er med, også den pludselige navneændring fra Jensen til Larsen. Jeg finder det dybt beklageligt, at jeg ikke har ret til at udtale mig om den nye sagkyndiges vurdering, men at man blot herudfra træffer afgørelsen. Man har altså fra nævnets side fundet min kritik korrekt, og har derfor bedt en anden udtale sig i sagen. Men man har ikke ønsket, at lade en person med en anden uddannelsesmæssig baggrund udtale sig. Man gør end ikke i afgørelsen opmærksom på, at jeg har bedt om en sådan ny vurdering. Eller forklarer hvorfor man har besluttet ikke at gøre det. Men blot har valgt at benytte, en anden sagkyndig i almen medicin, hvilket man i øvrigt heller ikke gør opmærksom på i afgørelsen.

Patientklagenævnet skriver i deres afgørelse:
"Afgørelsen er truffet på baggrund af de oplysninger, som blev sendt med Patientklagenævnets brev af 16. november 1999. Kommentarer fra sagens parter er indgået i nævnets vurdering af sagen".

For det første har Patientklagenævnet truffet afgørelse på grundlag af den nye sagkyndiges vurdering. Dette på trods af, at man først har modtaget vurderingen fra denne den 1. februar 2000. For det andet har nævnet i deres afgørelse under ingen omstændigheder taget højde, for de kommentarer jeg er fremkommet med.

I pjecen "Sagsgang i Patientklagenævnet" som er udsendt af sundhedsstyrelsens patientklagenævn, står under "Sagens parter orienteres" at læse: "Det er Patientklagenævnets pligt at sikre alle parters rettigheder. Embedslægens sammenfatning (og kopi af de relevante sagsakter), Patientklagenævnets forslag til afgørelse og eventuelle sagkyndige konsulenters udtalelser sendes derfor både til klageren og til de sundhedspersoner klagen drejer sig om. Parterne får herved lejlighed til at komme med kommentarer, inden nævnet træffer en afgørelse". Hvis dette er den procedure der skal følges, kan det undre mig, at jeg sammen med afgørelsen modtager den nye sagkyndiges vurdering. På denne måde er jeg blevet afskåret fra at kommentere den sagkyndiges vurdering. En vurdering som patientklagenævnet bygger deres afgørelse på.

Det er min opfattelse, at nævnet kunne have bedt en Jord & Betonarbejder om at være den sagkyndige konsulent nummer to. For eftersom jeg alligevel ikke kan gøre indsigelse om nævnets afgørelse, finder jeg det irrelevant at spørge en ny. Ligesom jeg finder det irrelevant, at spørge en anden sagkyndig i almen medicin, hvis man fra nævnets side mener, at den førstes udtalelse er tilstrækkelig.

Jeg står nu tilbage med den følelse, der er den værste. Nemlig afmagt overfor det danske sundhedsvæsen. Jeg er nu fuldt ud overbevist om, at Patientklagenævnet er en institution oprettet for at beskytte sundhedsvæsenet. Men at det blot har fået sit fine navn, for at give indtryk af, at være til for at beskytte patienterne og deres rettigheder.


Jeg mener, at denne sag efterhånden indeholder så mange groteske eksempler på offentlig forvaltning, er jeg af den opfattelse at sagen efterhånden er vedkommende for flere end blot den offentlige forvaltning og jeg selv.

Jeg tvivler stærkt på, at jeg er den eneste i dette land, der har den slags oplevelser med det danske sundhedsvæsen. Jeg er derimod af den opfattelse, at det er praksis. Og det er nemt med fine ord, og flotte hensigter, at kue mennesker der allerede befinder sig i en svær krise. Enten efter at de lige har mistet deres kære, eller med en besked om, at livet er ødelagt på grund af sundhedspersoners lemfældige omgang med deres ansvar.

Hans udtalelse bygger alene på de akter der findes i sagen

Det eneste svar jeg fik var fra Nævnets direktør der først beklagede, at Patientklagenævnet ét sted i sin afgørelse fejlagtigt har omtalt min afdøde hustru som Joan Larsen.
Endvidere skriver han:
"De har i Deres e-mail anført, at Patientklagenævnet har skrevet til Dem, at afgørelsen er truffet på grundlag af de oplysninger, som blev sendt med nævnets brev af 16. november 1999, selv om udtalelsen fra sagkyndig konsulent *PKN lægekonsulent2* af 26. januar 2000 indgik i afgørel­sesgrundlaget. Der er tale om en skrivefejl, hvilket jeg naturligvis beklager. Jeg vil dog gerne understrege, at dette ikke betyder, at udtalelsen fra sagkyndig konsulent *PKN lægekonsulent2* ikke indgik i afgørelsesgrundlaget.

Endvidere har De stillet spørgsmålstegn ved * PKN lægekonsulent2 * uvildighed, idet De forudsætter, at denne har været i kontakt med den indklagede.

Patientklagenævnet har i dag talt med * PKN lægekonsulent2 * , der oplyser, at han ikke har været i kontakt med praktiserende læge * læge *. Hans udtalelse bygger alene på de akter der findes i sagen, og som er tilsendt Dem den 16. november 1999.



Efter at have gennemgået Deres sag er det min bestemte opfattelse, at nævnet har foretaget en grundig behandling af Deres klage, og at afgørelsen er truffet på et sagligt grundlag. Jeg kan dog oplyse Dem om, at De har mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand over nævnets sagsbehandling."

Sådan, det var ordene. Han har gennemgået sagen og syntes at nævnet har foretaget en grundig behandling af min klage. På intet tidspunkt har jeg fået svar på alle de spørgsmål jeg har rejst og alligevel har nævnet foretaget en grundig behandling? Direktøren har spurgt * PKN lægekonsulent2 * , der oplyser, at han ikke har været i kontakt med praktiserende læge * læge *. Hans udtalelse bygger alene på de akter der findes i sagen. Disse agter findes ikke og det er derfor en lodret løgn direktøren kommer med her.

Det eneste positive ved direktørens brev, var at han oplyste mig om at jeg kunne klage til Folketingets Ombudsmand over nævnets sagsbehandling.

patientklagenævnet





Fortier





Copycat





Ingen raktion





ingen reaktion






Ombudsmanden





Folketingets ombudsmand


Jeg finder det dybt beklageligt og kritisabelt, at man fra Patientklagenævnet gang på gang undlader at svare på kritiske spørgsmål....


Igennem et års tid kørte nu en omfattende korrespondance mellem Nævnet og mig med ombudsmanden som mellemmand.
Nævnets korrespondance og svar var mangelfulde, vildledende og usande. Som jeg ser det forsøgte man fra nævnets side at snakke uden om idet man ikke ønsker at få egne fejl frem i lyset.

Efter min opfattelse fremgår det klart af korrespondancen at nævnet, har brudt lovgivningen, har forsøgt at dække over dette, samt ikke har været uvildige og ikke har indhentet de nødvendige oplysninger.

Jeg finder det dybt beklageligt og kritisabelt, at man fra Patientklagenævnet gang på gang undlader at svare på kritiske spørgsmål ved at henvise til tidligere udtagelser i sagen, vel vidende at disse tidligere udtagelser ikke besvarer spørgsmålet!

Jeg opfordrer til, at læserne giver sig tid til at se vedlagte resuméer, der klar bekræfter min påstand.

 

Ombudsmandens bemærkninger


Ombudsmanden har imidlertid kritiseret nævnets sagsbehandling.....

Ifølge reglerne for ombudsmandens virksomhed kan ombudsmanden - kun i begrænset omfang tage stilling til afgørelser der helt eller delvis bygger på særlig fagkyndig viden. En kontrol af de to lægefagkyndige vurderingers rigtighed - som er af afgørende betydning for denne sag - kræver en fagkundskab som ombudsmanden ikke har.

Sammenfattende kan han ikke kritisere indholdet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse af 8. februar 2000 af ovennævnte grund.

Ombudsmanden har imidlertid kritiseret nævnets sagsbehandling. Det er således hans opfattelse at det havde været bedst stemmende med god forvaltningsskik dersom Jeg havde fået orientering om nævnets afvisning af at indhente sagkyndige erklæringer fra personer med andre specialer end almen medicin før nævnet traf afgørelse i sagen. Det er ligeledes ombudsmandens opfattelse at nævnet burde have partshørt mig over *Sagkyndig konsulent i Almen Medicin (2) navn udeladt * udtalelse før navnet traf afgørelse, jf § 10, stk. 7, i bekendtgørelsen om nævnets forretningsorden. Endelig havde det efter ombudsmandens opfattelse været bedst stemmende med god forvaltningsskik at nævnet i dets begrundelse i den endelige afgørelse havde gengivet de væsentligste af mine indsigelser og udtrykkeligt forholdt sig til disse.
Ombudsmanden udtaler endvidere at Nævnet burde i dets begrundelse tillige (eventuelt kortfattet) have redegjort for udviklingen i sagen efter at nævnets forslag til afgørelse blev sendt.

På trods af denne kritik fra ombudsmanden og nævnets lovbrud er det endnu ikke lykkedes mig at få nævnet til at annullerer deres afgørelse.

Se mere herom senere.

se ombudsmandens rapport   
Advokaten

Jeg fik en advokat til at se på sagen. Denne frarådede mig at anlægge en retssag med mindre jeg kunne få fri proces, hvilket ikke var muligt.

Advokaten ville ikke fortælle mig mulighederne for at vinde en retssag men oplyst mig at en tabt sag ville være en meget kostbar affære og han foreslog mig først at få Patientklagenævnet til at genoptage sagen.

  Genoptagelsen

Det er ikke mine forslag Patientklagenævnet behandler.....

Efter min vurdering har Nævnets fejler på væsentlig måde påvirket afgørelsens indhold.
Havde man medtaget mine indsigelser i vurderingen, hvilket Nævnet ikke har sandsynliggjort de har, samt givet mig partshøring, ville man ikke kunne komme frem til samme afgørelse som i forslaget.

Dersom jeg var blevet partshørt ville jeg med overvejende sandsynlighed kunne se om afgørelsen ville blive den samme eller med samme udgang som forslaget, og derfor øjeblikkeligt have trukket klagen tilbage.

Jeg mener at jeg hermed sandsynliggør, at fejlene på væsentlig måde har påvirket afgørelsens indhold og jeg anmodede derfor Patientklagenævnet at trække afgørelsen tilbage og meddele dette til alle parter i sagen.

Patientklagenævnet oplyste mig, " at Patientklagenævnet ikke har hjemmel til at trække en afgørelse tilbage og jeg havde mulighed for at begære sagen genoptaget ved nævnet. Ved afgørelsen af om der findes grundlag for at genoptage sagen vil nævnet lægge vægt på, om der er fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger."


Jeg har så nu anmodet nævnet om at genoptage sagen og her står vi så nu. Jeg har indtil nu modtaget flere forslag til afgørelse, som jeg ikke kan godkende af den enkle grund
- det er ikke mine forslag de behandler -.
Patientklagenævnet har gennem hele sagens forløb, og sidst i forslaget til afgørelse af 19 maj 2003, fastholdt den praksis, at omformulere mine klagepunkter. Nævnet har således på intet tidspunkt, siden jeg indgav min klage til Patientklagenævnet i brev at 10. august 1999, taget stilling til mine oprindelige klagepunkter. Derimod har nævnet gennem hele forløbet, fastholdt at behandle klagen således som Patientklagenævnet selv har formuleret den.

Mine oprindelige klagepunkter omhandler grov uagtsomhed, i forbindelse med behandlingen at min hustru. Jeg skriver i min oprindelige klage: Under alle omstændigheder burde han i de tilfælde hvor der kan være tale om flere diagnoser behandle for den mest alvorlige og livstruende først.

Mine oprindelige klagepunkter retter altså sigtet på, at undersøge om den Praktiserende læge har overtrådt Lægelovens § 6 stk. 1, ved ikke at have udvist den omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen at min hustru, som måtte anses for rimelig i almindelig anerkendt praksis.

Patientklagenævnet mangler altså fortsat, at behandle den klage jeg oprindeligt indgav i brev at 10. august 1999. Da jeg modtog brev at 19. august 1999, havde jeg tiltro, at den sammenfatning at min klage, som Patientklagenævnet havde foretaget, var begrundet i en vejledende - og ikke vildledende - handling.

Jeg afventer fortsat, at Patientklagenævnet optager og behandler den klage, jeg har fremsat.

Så har Patientklagenævnet igen handlet uden at have taget hensyn eller svaret på min spørgsmål.

Og det på trods at Folketingets ombudsmand tidligere har skrevet følgende til nævnet:
" Det havde derfor efter min opfattelse været bedst stemmende med god forvaltningsskik at Patientklagenævnet i dets begrundelse i den endelige afgørelse havde gengivet de væsentligste af Deres indsigelser og udtrykkeligt forholdt sig til disse.

Det er i øvrigt min opfattelse at nævnet i dets begrundelse i den endelige afgørelse tillige (eventuelt kortfattet) burde have redegjort for udviklingen i sagen efter at nævnets forslag til afgørelse blev sendt til Dem.
Jeg har gjort nævnet bekendt med min opfattelse."


Ingen af mine indsigelser til Nævnets forslag til afgørelse har man svaret på, man har blot fjernet ordet "forslag" og ladet det være den endelige afgørelse.

Hvordan kan en klager klage til Patientklagenævnet når klageren ikke selv kan få lov at bestemme hvad han klager over?
Tja, hvas så nu - jeg må vel skrive til Ombudsmanden igen.
Advokaten





Doktor jesus



For mig er det ufatteligt, at Nævnet omformulerer min klage til ukendelighed.
God forvaltningsskik må da for pokker være, at klageren er enig med den forvaltning han klager til, hvad han klager over.

Så kom svaret fra ombudsmanden som ikke mener, at en ny ombudsmandsundersøgelse af sagen ville kunne hjælpe mig yderligere.

Trist, vi har et patientklagenævn, der kan bryde loven og en ombudsmand der ikke kan gøre andet end sige det til dem. Og de behøver naturligvis ikke rette sig efter det, men kan fortsætte med at ændre klagerne til ukendelighed, bryde loven og hvad de ellers finder på.



Hvad nu, - nogen forslag?


 

Jeg modtog aldrig nogle forslag. Og det var ikke fordi jeg ikke forsøgte at gøre opmærksom på sagen. Uanset hvem jeg forelagde sagen var der ingen der reagerede. Sagen var blevet for kompliceret og det var for magtfulde kræfter jeg var oppe imod.

De fleste mente det var blevet en slags besættelse for mig og det vel efterhånden var mig og ikke systemet der var noget galt med.
Ingen har sikkert stillet sig selv det spørgsmål om hvordan de selv ville have reageret, hvis det nu var dem selv det var gået ud over. Ja hvem ved, det kan jo ske den dag i morgen.