mar 262017
 

 

Det er flygtningenes skyld. Vi skal hjælpe vores egne først. Ved du, hvor lidt en folkepensionist har om måneden? Hvorfor skal flygtninge have boliger, når antallet af hjemløse stiger?
Derfor må der strammes op og det er mere end rimeligt at fejre det med en kage.

Det er den svada vi konstant mødes med når der skal laves besparelser. Ikke et ord bliver der sagt om alle de milliarder der tilgår de allerrigeste skattefrit.
Der bliver heller ikke snakket højt om hvad det koster at deltage i alverdens krige, hvor vi bruger milliarder til at bombe kvinder og børn og dermed skaber endnu flere flygtninge.

Det er skammeligt, at medierne får lov til at fylde folk med deres løgne. Og endnu mere trist at ellers normalt tænkende mennesker hoppe på deres løgne. Håber folket vågner op inden det er for sent. Den dag kan meget vel komme hvor folk er blevet franarret alt hvad de ejer og har.