mar 202017
 

Jeg har prøvet en del i politik. Jeg har været medlem af adskillige partier, ofte flere på samme tid. Dette for at undersøge det politiske klima indefra. Fælles for alle partier er det samme. De vil blæse på medlemmerne. Det handler kun om at fremme egne interesser.

Jeg er anarkist og lad mig slå fast “hvad anarkismen ikke er, som russeren Aleksander Berkman gjorde det for hundrede år siden i Anarkismens ABC:
– Anarkisme er ikke bomber, barbari og kaos, den er ikke drab og røveri og alles krig mod alle. Anarkismen er det modsatte af alt dét og indebærer, at alle skal være frie, at ingen skal herske over andre, bestjæle dem, koste rundt med dem eller påtvinge dem noget. Alle skal have mulighed for at leve det liv de vil leve med samme friheder og rettigheder. Ingen undertrykkelse og gensidig udbytning, ingen monopoldannelser, ingen fattigdom. En samfundsform hvor alle er frie og lige og har samme adgang til goder i et velordnet og fornuftigt liv.
Det har altid heddet sig, at anarkister smider bomber og går ind for vold, og anarki er for de fleste identisk med lovløshed og uorden, men det er kapitalismen og regeringsmagten der står for vold og uorden, anarkismen står for orden uden regeringsmagt og for fred uden vold. Uorden er resultatet af autoritet og tvang. Frihed er forudsætning for orden.

 

sofavalg2014-400x300

Mit sidste politiske projekt vat Lokallisten. Det var naturligvis håbløst at blive valgt ind når man ikke ville højre eller venstreorienterede meninger.

Efterfølgende sakser jeg hvad jeg skrev på Lokallistens hjemmeside, som naturligt nok for længst er slettet.
Lokallisten lukker og slukker og jeg er sofavælger til valget.

Et flertal af politikerne er til fals for uvidenhed kombineret med påståelighed, dårlig information, dovenskab, intimidering, okkupering af medier og dårlig journalistik, spin doktorer, investeret interesse, og levebrødsprofessionalisme. Jeg venter på politikere, som ikke søger magten og vil påtage sig at forvalte den ud fra et ansvar for deres medmennesker og deres børns generation. Disse politikere findes ikke længere og slet ikke i Halsnæs.

Nu er der sikkert mange med de rigtige meninger der vil råbe op og påstå at sofavælgere er politisk uvidende. Men også sofavælgere har ret til at brokke sig. For de har nemlig i højere grad end resten af vælgerkorpset, givet udtryk for deres mening. Der ligger nemlig en politisk bevidsthed bag mange af de sofavælgeres valg, som man ellers ville kategorisere som politisk ubevidste.

Andre vil måske vil mene, at så kan man stemme blank. Det kan man dog ikke, for blanke stemmer kan ikke sammenlignes med sofavælgere. Blanke stemmer bliver optalt, og de kan ses i de mest detaljerede statistikker over det enkelte valg, men ellers har de meget hurtigt en tendens til at forsvinde. Hvad der står tilbage, når valget er slut er mandatfordelingen og valgdeltagelsen. En blank stemme har derfor hurtigt en tendens til at virke modsat af den virkning, den burde have: Den presser valgdeltagelsen op og forsvinder derefter ud af systemet og afslører dermed ikke den uoverensstemmelse, den gerne skulle have været et udtryk for. Den blanke stemme er dermed en ren narresut, der blot tjener politikernes sag og ikke protestvælgeren.

Og hvad så med alle dem der stemmer. De har naturligvis sat sig ind i sagerne og er klar over hvorfor de stemmer som de gør, eller hvad?

Vælgerne tager deres stemmeseddel og går hen på den lokale folkeskole på valgdagen efter arbejde og sætter et kryds udfor et næsten tilfældigt navn, som han/hun har hørt noget om, hvorefter han/hun går hjem og spiser spaghetti med kødsovs, sætter sig foran fjernsynet, ser Luksusfælden, sænker underkæben udsiger et ‘øøh’ og glemmer alt om verden. Vælgeren regner herefter med, at professionelle politikere sørger for at tage vare på de fleste af vedkommendes relationer til den truende omverden, og at de først igen om ca. 4 år igen behøver at stemme til valget.

Jeg vender tilbage med mere fra mit politiske liv snarest.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)