» Startside    Det skrev jeg    Ældre indlæg og kommentarer » her    Mine YouTube film her   
     


Du kan få besked når siden bliver
opdateret her:
rss




Per Jensen Jeg mener, at samfundet skal skabe rammerne for det gode liv. Men det er os selv, der definerer, hvordan vi ønsker vores tilværelse – ikke staten.

Alle mennesker skal behandles ens uanset etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religiøs eller politisk overbevisning.

Jeg mener vi skal se samfundet i et helhedsperspektiv. Vi skal ikke kun tænke på særinteresser, men forsøge at se samfundet i en større sammenhæng. Vi skal ikke være bange for forandring. Vi kan altid gøre tingene endnu bedre end de er - og at vi skal blive ved med at arbejde for at få et endnu bedre samfund.

Mine indlæg på denne side kan kommenteres » her





p77



Danmarks løver








 

12.01.2010

Asocialt Radikalt udspil

Det Radikale Venstre har altid leget med tanken om at efterlønnen skal afskaffes.
Som tidligere medlem har jeg en meget stærk fornemmelse af hvem hovedparten af radikale medlemmer er. Det er de højtuddannede og højtlønnede, der ikke går på efterløn eller har behov for tidlig pension. Det er hykleri at kalde sig et socialt ansvarligt parti når der kan fremsættes et så asocialt forslag.

Vi har ikke længere råd til efterlønnen bliver der sagt. Det samme sprøgsmål blev ikke stillet da bankerne skulle have milliardtilskud. Bankerne fik så mange penge at der endda efterfølgende var råd til kæmpebonuser til de bankansatte, også dem der havde givet mange kunder så dårlige råd at de måtte gå fra hus og hjem.
Nu siger Det Radikale Venstre, at der ikke længere er råd til efterløn, samt dagpengeperioden og pensionsalderen skal sættes op. Regeringen har ikke holdt sig tilbage for at gøre fattige fattigere. For første gang i mange år er der nu skabt et voksende fattigdomsproblem. Men de radikale reformer vil beskære de laveste indkomster for at bevare velfærden for de velbjergede.
Af en eller anden grund er de højtuddannede og højtlønnede fritaget for at deltage i betaling. De har altid forstået ikke at være solidarisk med andre grupper i samfundet. Men når der tildeles flere midler og fryns til deres eget områder er de villige til at deltage, og helst uden andre samfundsgruppers deltagelse i deling af goderne. Nu har de så fået et parti mere, der kan varetage deres interesser.

En af begrundelserne er at det kun er ca. 1/4 af dem der går på efterløn der kan siges at være nedslidte. Men det tvivler jeg nu stærkt på og jeg har trods alt min daglige gang ude på arbejdspladserne og målsætningen er vel ikke at tilværelsen kun er arbejde til man er helt nedslidt.
Herudover er efterlønnen blevet en halv forsikringsordning for folk som en slags førtidspensionering - uanset om de har behov for tidlig tilbagetrækning eller ikke. Man kan ikke først bede folk om at indbetale en præmie for derefter at fratage dem deres rettigheder - det er ganske enkelt utroværdighed. Der er nok nogen som har glemt Nyrup garantien og hvad der skete med ham ved efterfølgende valg.
Mange vælger efterlønnen fordi det næsten er umuligt at få invalidepension. De trækkes unødigt gennem en umenneskelig kommunalt system, som p.g.a. dårlig kommunal økonomi, gang på gang udsætter tildelingen af førtidspensionen.


Der er mange andre steder pengene kan hentes end fra de svageste grupper. Der kan hentes 21 milliarder fra store skattefradrag til landbruget og industrien. Endvidere betaler landets tyve største selskaber ikke en krone i skat, mens ni kæmpe koncerner som Mærsk, Danisco og Carlsberg tilsammen slipper med kun 300 millioner kroner i skat. Sidst men ikke mindst bruger vi milliarder på en tåbelig og meningsløs krig i Afghanistan.


» Du kan kommenterer eller se andres kommentarer til dette indlæg her....
» Læs eller udskriv som pdf her....
» Se Slideshare præsentation her....



 
 
post@perjensen.dk
» Startside    Det skrev jeg    Ældre indlæg og kommentarer » her    Mine YouTube film her