DERFOR VOKSER DANSK FOLKEPARTI

Mens Socialdemokraterne og venstrefløjen har fokuseret på værdipolitik og har kæmpet indædt om de samme veluddannede middelklassevælgere, har højrefløjen haft fri bane til at gå på strandhugst blandt de tidligere socialdemokratiske arbejdervælgere, som stadigvæk befinder sig til venstre, når det kommer til fordelingspolitiske spørgsmål om økonomi, magt, velfærd og rigdom. Derfor har de ikke kunne acceptere den nyliberalistiske »tredje vej«, formuleret af den britiske sociolog Anthony Giddens og praktiseret af de socialdemokratiske partier i Europa i 1990‘erne og især af Poul Nyrup i Danmark.

Den »tredje vej« har spillet fallit og skræmmer arbejderne væk. Socialdemokraterne og venstrefløjen må fremover vælge en interessebaseret strategi og identitet – ikke en værdipolitisk.

Hvis Socialdemokraterne vil have større opbakning fra de jævne arbejdere, må de turde udfordre den nyliberalistiske konsensus inden for den økonomiske politik. De må føre en politik, som reducerer klasseskellene, hvilket vil udløse en konfrontation med den borgerlige højrefløj og samtidig sørge for, at højre/venstre-skalaen igen giver politisk mening.

Mennesker før bygninger

Der har i den senere tid været en del debat om Kommunens salg af biblioteket i Hundested og en privat bygherres efterfølgende planer om bygningen af en Superbrugs og Fakta. Protesterne går hovedsagelig på ønskerne om at bevare Lerches gård og modstanden mod overherredømmet fra politikerene i Frederiksværk. Det var måske på sin plads at få nogle fakta på plads inden debatten kommer endnu længere væk fra virkeligheden.

Det hele går faktisk tilbage til kommunesammenlægningen. Her besluttede det daværende sammenlægningsudvalg at alle kommunens bygninger skulle i spil, så politikerne ad den vej kunne finde ud af hvilke bygninger der var behov for i den nye sammenlagte kommune. F.eks giver det jo sig selv at der ville blive en del bygninger i overskud når de forskellige administrationer nu kun skulle være en i stedet for to kommuner.

Salget af disse bygninger skulle være med til at betale en del af de omkostninger der var ved kommunesammenlægningen. Det viste sig dog hurtigt at sammenlægningen blev langt dyrere end nogen havde forestillet sig og med den efterfølgende økonomiske verdenskrise blev det endnu værre. Derfor var det bydende nødvendigt at få solgt alt hvad der ikke skulle bruges i det kommunale.

Planlægningen af salget af biblioteket blev allerede foretaget og behandlet i det forrige byråd. Bygningen var til salg meget længe og jeg syntes det var heldigt, der meldte sig en køber. Hvis byrådet skulle beslutte hvad en evt. køber skulle placere på grunden var den aldrig blevet solgt.

Lad mig lige, for at komme bemærkningen om at det er Frederiksværk politikerne, der betsemmer det hele - lige anføre at i det tidligere Teknik og Miljøudvalg, hvor alle sager om bygninger, lokalplaner osv. starter - inden de går til byrådet, var ikke mindre end 5 af 7 politikere valgt i Hundested. Jeg var en af de 2 valgt i Frederiksværk. I det nye udvalg er de 6 af 7 valgt i Hundested. I byrådet er 9 af 21 politikere fra Hundested så dette tilbageviser på alle måder den offerrolle som nogen i Hundested gerne vil have borgerne til at tro på.

De politikere jeg kender arbejder alle for Halsnæs kommune og ikke den ene eller anden by i kommunen og det vil jeg opfordre de få utilfredse borgere i Hundested til også at gøre. Så kan vi komme videre uden den konstante mistro til hinanden.

Sidst men ikke mindst så syntes jeg ikke, at debattørerne på noget tidspunkt, forholder sig til hvem der skal lægge ryg til yderligere besparelser hvis kommunen skulle bevare disse bygninger. Det er mange millioner som kommunen ikke har og derfor skal der skæres andre steder. Så inden i lufter jeres harme over nogle mursten så kom med forslag om det er vores ældre medborgere, der skal spares på eller skolerne og de unge eller måske vejene som i forvejen er fyldt med huller?
Alle vil jo gerne have at alt bliver så godt som muligt både når det gælder bygninger som mennesker, men for mig kommer vores svageste før vores bygninger.

Eliterne

De gamle klasseforskelle er opløst siges der. I dag går forskellene mere på livsstil og fritidsinteresser. Dét budskab bliver vi dagligt bombarderet med af politikere og medier der i egen interesse ønsker vi skal tro, at klassekampen er død, og at samfundet har forvandlet sig fra et industrielt klassesamfund til et "middelklassesamfund", et "fritidssamfund" eller hvad de ellers kan finde på af fancy betegnelser.

Som det ofte er beskrevet har den nye ulighed en anden karakter, skellene er anderledes og relaterer sig ikke entydigt til det, Karl Marx kaldte for produktionsmidlerne. Kløfterne er i mindre grad økonomiske, men står mellem dem, der har mulighederne og evnerne for at bevæge sig rundt og overleve i et kompliceret samfund og udnytte de fordele, som globalisering, ny teknologi, og så dem, der ikke har disse muligheder.

Det er de traditionelle livsformer og værdier over for de kreative eller eliten. Og netop den nye klassekamp er sprængfyldt med konflikter, som både venstrefløjen og fagbevægelsen har haft svært ved at tackle.

For i takt med, at finansmarkedernes uansvarlighed og 1990’ernes og nullernes ekstreme overforbrug rulles op, er det, som om de gamle traditionelle modsætninger genoplives.

En særlig klasse har levet overmåde godt af arbejdsfri gevinster - eller gammeldags profit om man vil. Når den ene fyringsrunde i dag afløser den anden, og almindelige lønmodtageres værdier svinder ind, kastes ansvaret naturligt på den umiddelbare årsag - en ublu finansiel klasse, som har boltret sig i jaguarer, diamantringe og fidus investeringer - hjulpet på vej af årtiers tyrkertro på, at markedets usynlige hånd kunne styre alt på bedste vis.

I kølvandet på den finansielle nedsmeltning fulgte en økonomisk krise, som vi endnu ikke har set dybden af og som eliterne ønsker at de fattigste skal betale.

Veluddannede familier isolerer sig i stigende grad på privatskoler og skoler i villakvartererne, mens indvandrere og danskere med sociale problemer i bagagen klumper sig sammen på såkaldte ghettoskoler. Det har betydning for de svageste elever, som ikke får glæde af den klassekammerateffekt, hvor de stærke elever hiver de svage med op. Klasseskel cementeres på nye måder i et Danmark, der modsat f.eks. Storbritannien og Tyskland, har en lang tradition for at skabe sammenhængskraft og social mobilitet ved at lade børn fra forskellige sociale lag mødes i folkeskolen.

Alt dette kan kun lade sig gøre fordi arbejderklassen svigtes af deres egne. Det er lykkedes for den yderste højrefløj Venstre og Dansk Folkeparti at bilde den almindelige borger ind at netop deres partier tjener deres interesse. Denne løgnhistorie må arbejderklassen igen og igen forsøge at imødegå med oplysning og eksempler fra det virkelige liv.

Jeg mener arbejderpartierne må begynde at gå mod denne udvikling ved simpelt hen at opstille flere arbejdere til folketinget, region, byråd, råd og nævn.

Flertal nu mod krigen i Afghanistan

Krigen i Afghanistan handler ikke om Danmarks sikkerhed.
Ved at gå med USA i Irakkrigen og Afghanistan krigen har eventuelle terrorister fået øje på os. Og de to krige har forøget terrortruslen.

Men Al-guida, hvis den overhovedet eksisterer, spiller ingen rolle i Afghanistan. Det er Taliban og andre afghanske oprørsgrupper, som kæmper imod USA og NATOs besættelse. På nøjagtig samme måde som de kæmpede mod sovejets besættelse i ti år og engelsk besættelse endnu før. Talebans indflydelse er nu så stor, at USA og NATO nu er ved at tabe krigen.

Argumentet om at rede kvinder og bør lyder så smukt. Men vi bor der ikke og er ikke Afghaner og kunne ikke tænke os at bo i det fattige, smukke, men barske og helt fremmede land. Det ved Taleban og de andre stammer der bor der. De venter bare på at vi bliver træt af det og vender hjem en erfaring rigere. Det eneste vi har fået ud af det er træning af vores soldater og intet andet. Jo og så også ødelagt vores egen økonomi som Christian den 4.de, Louis den 16de, Napoleon og mange flere genier, despoter og idioter.

Støt soldaterne - træk dem hjem inden flere bliver dræbt. Transparency International kårede Afghanistan i 2009 som verdens anden mest korrupte land - adskillige af Karzais venner i regeringen er tidligere krigsforbrydere (iflg. Amnesty International), narkohandlere og de bruger de mange, mange millioner i støtte hvert år til egen vinding. Karzais ene bror er den største narko-baron i en af regionerne (Kandahar?), og siden krigens start er produktion af heroin - og salg til udlandet - eksploderet.